lørdag den 26. januar 2013

Easy A - Anmeldelse.



Jeg vil gerne lige fortælle kort om denne film, som jeg virkelig har en kærlighed for. Jeg tror, det er den bedste amerikanske komedie, man kan få fat i, hvis det ikke udelukkende handler om at le. Det kan kun være en succes, når Emma Stone er med i den!

  Bagsidetekst:
  "Denne charmerende og anmelderroste fortælling om rygter og ry handler om den anonyme gymnasieelev Olive (Emma Stone), som pludselig kommer i søgelyset, da hun beslutter sig til at bruge skolens rygtesmede til at opnå en højere social status. 
  Hendes klassekammerater (Amanda Bynes og Aly Michalka) vender hende ryggen, og hun mødes med bekymringer fra skolebestyrelsen - herunder hendes yndlingslærer (Thomas Haden Church) og skolens forrykte studievejleder (Lisa Kudrow). Olive forsøger at tackle sin nyfundne berømmelse og sætter en stopper for rygterne med sine skingrende skøre forældre (Stanley Tucci og Patricia Clarkson) og lidt hjælp fra den fyr (Penn Badgley) hun længe har været forelsket i".

Min vudéring:
  Jeg synes, at det fungerer rigtig godt. På en måde kan alle se sig selv i Olive, der ellers bare er en normal skolepige. Fra blot at være en film, man skal grine til, begynder det hele at give meget mere mening og man føler, at fortællingen faktisk har noget at fortælle. Det svinger godt imellem seriøsitet og humor og det er grunden til, at jeg elsker den.



Afslappende lørdag.





  Da jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal bruge denne lørdag på, har jeg kastet mig ud i at lave de matematiklektier, jeg burde være startet med for lang tid siden. Der ud over har jeg læst lidt i min elskede bog 'Insurgent' og ryddet op på værelset. Jeg ser frem til i aften, hvor årets melodi gran prix finder sted. Jeg tror ikke, man finder mange mennesker i landet, der er så stor en fan af eurovision, som jeg er! Jeg skal hjem til en nær veninde, hvor vi så er 3, der hygger os med lækkert med, melodi gran prix og popcorn. Kan lørdag blive bedre? Det tror jeg næppe!

  Der ud over synes jeg, at I skulle se den slags billeder, jeg kan finde på at tage af mig selv, når jeg ikke har noget at lave. Jeg er køn, hva? Haha!


onsdag den 23. januar 2013

Et 12-tal og årets skulderklap!




Jeg er simpelthen så overlykkelig idag. Jeg kan ikke lade være med at danse rundt. Ikke engang tanken at rydde op på værelset, slår mig ud! Jeg var ellers noget af et brokhoved i morges, hvor jeg vågnede tre kvarter før skolen startede, da min mor havde besluttet sig for, at jeg nu selv måttet sørge for at vække mig selv. Ja, jeg er ikke god til det med alarmer. Færdighedsregning var heller ikke gode venner med mig i dag. Heldet vendte sig dog, da vores vejleder til projektugen trak mine to veninder og jeg til side for at fortælle, at vi havde fået tolv - OMG! Jeg har aldrig i mit liv fået tolv, hvis man ser bort fra 6 klasse, hvor vores madlavningslærer gav min gruppe 12, hvilket hun gjorde til alle, lol. Det blev også kun endnu bedre, da min klasselærer senere fortalte, hvem der havde vundet 'årets skulderklap' inde i klassen. Det gjorde min veninde og jeg. Nu er jeg mere end lykkelig! Mine 2 projektgruppe-veninder og jeg fejrede derfor 12-tallet med islagkage, smoothies, film og vores præmie: de dersens daimklatter.

mandag den 21. januar 2013

TV-serier og kakao!






For en gangs skyld vågnede jeg med en fornæmmelse af, at det ville blive en god dag. Efter at have været et smut i Århus i fredags, besluttede jeg mig for at tage mine nye leggings, min korstop og min halskæde på. Da jeg mødte i skole, fik jeg mange bemærkninger på dagens outfit, og det gjorde mig virkelig glad. Vi fik allerede fri klokken 1, så jeg fandt mine 2 nye TV-serier frem og lavede lidt kakao. Jeg bemærkede tilfældigvis de olielignende bobler i min kakao, så de skulle da med, haha! Pt. sidder jeg og skriver lidt på min historie 'Blindfolded' og senere på dagen skal jeg til badminton. Mandag - jeg elsker dig!

onsdag den 2. januar 2013

OBS! Rettelser i Layout

Det er sådan, at jeg langt fra er færdig med layoutet herinde. Inden nytår har jeg haft travlt, da jeg blandt andet har været et smut sydpå på skiferie, (hvilket forresten var en mega fed måde at fejre jul på), og der ud over har fokuseret på jul samt nytår. Jeg er nu tilbage og vil derfor lægge kræfter I, at siden skal rigtig op at køre. I vil derfor nok bemærke, at layoutet bliver ændret efterhånden. I er velkommende til at komme med forslag til f.eks. headerens look. 

Mvh. Maria. 

2013 og velkommen!


Hej piger og velkommen på denne blog, jeg længe har ventet på at opstarte. Jeg har valgt, at den skulle stå som et nytårsfortsæt for mig, da jeg gerne vil vise andre, hvad jeg egentlig laver til hverdag. Hvorfor så ikke blogge? I fremtiden vil jeg vise ting, jeg får lavet etc. Det finder vi jo ud af hen af vejen. I er velkommen til at skrive, hvad I synes. Jeg blogger mest af alt for jeres skyld, så skriv blot, hvis det er kedeligt!

Nu får I mine nytårsfortsæt - har I nogle?
  • - Begynde at producere smykker til hverdagsbrug etc. 
  • - Være bedre til at være væk fra computeren. 
  • - Holde mere på mine penge.
  • - Få karakteren 7 af min lærer, der har givet mig 4 i samfundsfag, historie og religion - igen! 
  • - Begynde at spise sundere og holde min kærlighed for chokolade nede.