onsdag den 23. januar 2013
Et 12-tal og årets skulderklap!
Jeg er simpelthen så overlykkelig idag. Jeg kan ikke lade være med at danse rundt. Ikke engang tanken at rydde op på værelset, slår mig ud! Jeg var ellers noget af et brokhoved i morges, hvor jeg vågnede tre kvarter før skolen startede, da min mor havde besluttet sig for, at jeg nu selv måttet sørge for at vække mig selv. Ja, jeg er ikke god til det med alarmer. Færdighedsregning var heller ikke gode venner med mig i dag. Heldet vendte sig dog, da vores vejleder til projektugen trak mine to veninder og jeg til side for at fortælle, at vi havde fået tolv - OMG! Jeg har aldrig i mit liv fået tolv, hvis man ser bort fra 6 klasse, hvor vores madlavningslærer gav min gruppe 12, hvilket hun gjorde til alle, lol. Det blev også kun endnu bedre, da min klasselærer senere fortalte, hvem der havde vundet 'årets skulderklap' inde i klassen. Det gjorde min veninde og jeg. Nu er jeg mere end lykkelig! Mine 2 projektgruppe-veninder og jeg fejrede derfor 12-tallet med islagkage, smoothies, film og vores præmie: de dersens daimklatter.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar